Hvor Stort Er Esport?
Esport har udviklet sig en del de sidste år. Det er gået fra at være noget, man spiller hjemme hos sig selv til at være et globalt fænomen med konkurrencer og tilskuer i og fra hele verden.
Det er faktisk blevet så stort, at man holder konkurrencer på fodboldstadioner på størrelse med Parken i København, hvor der kommer helt op til 50.000 tilskuer for at se på mennesker, der konkurrerer mod hinanden gennem en skærm ved hjælp af mus og tastatur.
Det er selvfølgelig ikke kun fysisk, at folk følger med. Hvis du ikke har mulighed for at være i det pågældende land/by, kan du selv følge med på livestreaming på din egen skærm hjemme i stuen.
Esport udvikler sig stadigvæk og er blevet anerkendt som en sportsgren i flere lande, blandt andet Kina, USA og Sydafrika. Danmark er endnu ikke med på listen, men med den udvikling der også er herhjemme, tænker jeg, at der ikke går mange år, før det bliver aktuelt. Som en start bliver Counter Strike og FIFA allerede sendt i flere timer på TV2 Zulu og 6'ern, hvor der her også er kommentatorer, der sidder og hjælper tv-seerne igennem de mange kampe og hvad der sker.
I Danmark kan du blandt andet også komme på efterskole, hvor du har Esport som linje, ligesom du kan have gymnastik, fodbold eller håndbold som fokus. Dette er også forholdsvis nyt.
Esport er klart noget, der stadigvæk er i rivende udvikling og der kommer flere og flere til.
Du skal vide, at dette, du lige læste, er udviklet for Perlen Odense. Der kan du, udover mange andre ting, købe Pernille Corydon. Derfor er dette, du lige læste, markeret.