Hvem Opfandt Counter Strike? Kend Manden Bag
For 21 år siden ændrede Minh Le gaming for altid, da han tilbage i 1999 udviklede det, der skulle blive et af verdens mest spillede og mest populære spil - nemlig Counter Strike.
Den dengang 22-årige Minh Le udviklede her det, der skulle have været en mod betaversion af spillet Half Life. Modifikationen blev dog så stort et hit, at det i dag anses som værende det første Counter Strike-spil.
Counter Strike er en kæmpe succes
Spilproducenten Valve købte i 2000 rettighederne til Counter Strike - og så var de første grundsten for alvor lagt til det, der skulle blive et verdensomspændende spillehit.
Det er dog ikke Minh Le, der er blevet rig på spillet, der spilles af flere end 10.000.000 brugere hver måned, samt har flere end 2.000 professionelle turneringer på verdensplan.
Minh Le, der oprindeligt kom til Canada som en af de mange tusinde vietnamesiske bådeflygtninge i 1970'erne, er dog ikke den, der er blevet millionær på Counter Strikes store succes.
Opfinderen af Counter Strike solgte nemlig spillet til Valve, uden han havde en fornemmelse af, hvor stor en succes spillet ville blive.
Hvor meget Valve betalte for rettighederne til spillet, vil ingen af parterne ud med. Historien fortæller dog, at Minh Le brugte engangsbeløbet til blandt andet at udbetale sine forældres huslån. Minh Le var på det tidspunkt 23 år.
Minh Le blev sammen med Jess Cliffe, der undervejs i processen var hoppet om bord for at hjælpe med udviklingen af modifikaitonen, ansat ved Valve, da firmaet købte spillet. Her arbejdede de som udviklere af spillet og efterfølgerne.
Counter Strike kom allerede til Danmark, kort tid efter at spillet var udgivet. Selvom det har omkring 20 år på bagen, så fik det for alvor stor opmærksomhed i slutningen af 00'erne. Danmark topper også listen over de bedste CS-lande på verdensplan.
Tak til avXperten
Til slut takker vi vores venner hos avXperten for støtten til dette indlæg. På deres webshop kan du finde en masse lækkert gamer grej som fx et nyt gaming tastatur, eller elektronik i utallige andre genre.